WHISTLEBLOWERORGANISATIONEN I DANMARK
Whistleblowerne
Veron er grundlagt af whistleblowere, der selv har oplevet konsekvenserne ved at stå frem. Mød dem her:
I 2012 står tidligere efterretningsofficer Anders Koustrup Kærgaard frem med beviser for, at danske soldater så passivt til, mens irakiske civile blev mishandlet af irakiske sikkerhedsstyrker på den danskledede Operation Green Desert i Irak i 2004.
De irakiske civile ofre blev efter den hårdhændede behandling udleveret til irakisk politi, som tilbageholdt dem og udsatte dem for voldsom tortur i op til 70 dage. 23 af dem lægger siden sag an mod Danmark for medansvar for tortur. Det er i forbindelse med den sag, at Anders Kærgaard offentliggør en video, som viser, at danske soldater undlod at gribe ind under operationen, mens fangerne blev slået og sparket.
Kammeradvokaten, der er statens forsvarer i sagen, har i månederne inden offentliggørelsen kategorisk benægtet, at der blev optaget film på operationen. Da filmen bliver offentliggjort, benægter forsvarschefen og forsvarsministeren først, at der er tale om Forsvarets kameraer.
Offentliggørelsen medfører en stribe afsløringer og Forsvaret må i en redegørelse til sidst indrømme, at de gav urigtige oplysninger om videoens eksistens. Men der bliver ikke rejst sigtelse mod nogen af de ansvarlige, og selve operationen bliver ikke undersøgt. Da Anders Kærgaard ikke vil oplyse navnet på den kollega, der gav ham videoen, bliver han truet med et halvt års fængsel og siden idømt bøder på 13.000 kroner.
Irakernes sag er blevet mødt med en række juridiske krav fra statens side, og de har endnu ikke fået lov at få deres sag for en dansk domstol.
Forsvaret lukkede i 2014 undersøgelsen af Operation Green Desert uden at rejse sigtelse mod hverken politikere eller ansvarlige i Forsvaret. Anders Koustrup Kærgaard er stadig den eneste, som er dømt i sagen. Han har modtaget en række priser for sit arbejde, senest Menneskerettighedsprisen 2015.
I 2009 bliver laborant Dorte Jensen og hendes kolleger bedt om at fuske med spildevandsprøver fra den Mærsk-olieplatform i Nordsøen, som de er ansat på. De skal kassere dårlige prøver og at vente med at tage nye, så det spildevand, der bliver udledt fra olieproduktionen på platformen ser renere ud, end det i virkeligheden er.
Dorte Jensen forsøger flere gange at rejse problemet over for sine chefer, men hun får at vide, at hun bare skal gøre som hun bliver bedt om.
Hun forsøger flere gange anonymt at gøre Miljøstyrelsen opmærksom på problemerne, men styrelsen vil ikke tage sagen op, fordi hun er anonym, og til sidst går hun og andre medarbejdere til Politiken.
Men fuskerierne fortsætter, selv om hun har informeret direktøren om problemerne, og Dorte Jensen beslutter at skrive en mail i sit eget navn. Herudover sender hun også et anbefalet brev til miljøministeren.
Hun bliver indkaldt til møde i Miljøstyrelsen og fortæller om problemerne, men samtidig advarer en embedsmand i styrelsen Mærsk om, at der er kommet en borgerhenvendelse, der kan føre til negativ presseomtale. Mærsk søger om aktindsigt i sagen og får udleveret Dorte Jensens navn og adresse, samt hendes henvendelser til styrelsen.
Dorte Jensen bliver forflyttet til en anden boreplatform og bliver nægtet lønforhøjelse og bonus. Hun ender med at sige sit job op. Mærsk er aldrig straffet for sagen.
I 2004 lækker analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Frank Grevil en række trusselsvurderinger fra FE til Berlingske. Lækket afslører, at den danske regering gav Folketinget urigtige oplysninger som grundlag for at gå i krig i Irak.
I trusselsvurderingerne fastslår FE, at der ikke foreligger sikre oplysninger om, at Irak besidder masseødelæggelsesvåben. Men seks dage efter at vurderingerne er afleveret, beslutter et snævert flertal i Folketinget, at Danmark skal gå i krig i Irak.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen siger i Folketinget, at “Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.”
Afsløringerne giver anledning til voldsom mediedebat, og Frank Grevil bliver efterfølgende bortvist og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf om videregivelse af fortrolige oplysninger.
Han bliver dømt til fire måneders ubetinget fængsel, som afsones i Horserød Statsfængsel, mens journalisterne, der modtog og videregav oplysningerne, og Berlingskes ansvarshavende redaktør bliver frikendt i sagen.